Folkedrab i Bosnien Indholdsfortegnelse: Indledning Definition af folkedrabet Folkedrabets 8 stadier Folkedrabets aktører Srebrenica-massakren Eftertiden Litteraturliste
Indledning:
Efter at have erklæret sig selvstændigt fra Jugoslavien, blev Bosnien angrebet af den jugoslaviske hær JNA den 6 april 1992. Dette var starten på en krig som skulle vare 3 år og tage livet af 100.000 mennesker. Massakrer, voldtægter, tvangsfordrivelser, koncentrationslejre og tortur blev under krigen en del af hverdagen for den bosniske befolkning og netop på grund af disse overgreb, er krigen i dag kendt som ”den værste konflikt på europæisk jord siden 2. Verdenskrig”.
Fakta om Bosnien-Hercegovina
(Maj 2011)
Areal:
51.129 km²
Befolkning:
4.6 mio.
Definition af folkedrabet:
Det 20. århundrede er blevet kaldt folkedrabets århundrede. En af grunden til det kan være den teknologiske udvikling, nationalismens opblomstring og massemediernes fremkomst. Et kendt eksempel på dette er nazisternes ekstreme forbrydelser, der indeholder alle de 8 stadier for et folkedrab. Som følge af nazisternes folkedrab vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvis formål var at forhindre fremtidige folkedrab. FN definerede et folkedrab således: ”folkedrab er handlinger der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en nation, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe”. På trods af at konvention opstod, har det vist sig at folkedrab stadig brød frem. Et af de folkedrab der opstod, var i 1990’erne og fandt sted det nu tidligere Jugoslavien. Idet folkeafstemningen i Bosnien gav flertal for løsrivelsen af Jugoslavien (Serbien og Montenegro), begyndte konflikten imellem bosniske serbere, kroater og bosniske muslimer.
Folkedrabets stadier:
1.
klassificering
2.
symbolisering
3.
dehumanisering
4.
organisering
5.
polarisering
6.
forberedelse
7.
udryddelse
8.
benægtelse
1) Klassificering – Menneskerne i Bosnien bliver opdelt af nationalitet og religion. De bosniske Serbere, de bosniske Kroatere og de bosniske muslimer som blev kaldt for ”bosniakkerne” Kroaterne og især Serberne tog afstand fra muslimerne, i deres stræben efter et etnisk rent land.
2) Symbolisering - Franjo Tudjman forstærkede yderligere det anspændte forhold imellem kroater og serbere, hvilket blev tydeligt på en række områder. Eksempelvis erstattede Tudjman den kommunistiske stjerne i det kroatiske flag med Kroatiens historiske skak-ternede våbenskjold, der under 2. Verdenskrig havde været ustasjabevægelsens kendetegn. Ligeledes beordrede han, på trods af den store serbiske befolkning i Kroatien, at alle by - og gadeskilte, der hidtil havde været skrevet med det kyrilliske alfabet, skulle fjernes, så alle skilte kun stod med latinske bogstaver.
3) Dehumanisering – Befolkningen blev opdelt i etniske grupper, og mange serbere og muslimer blev smidt i kroatiske Kz-lejre, hvor de på brutalt vis blev udryddet i gaskamre og med knive og køller. Særligt i byen Srebrenica hvor JNA ledet af Ratko Mladíc, hvor der døde 8100 mennesker, hændelsen ses som det værste folkedrab i Europa siden 2. verdenskrig
4) Organisering & Polarisering osv. – JNA som var den serbisk dominerende Jugoslaviske hær afviklede en lynkrig, lidt på samme måde som nazisternes handling under 2. verdenskrig. De bosniske serbere planlagde en bølge af overgreb på civilbefolkningen, som havde til hensigt at skulle chokere ikke-serbere til at flygte eller overgive sig.
Politisk var de bosniske kroater splittede. En gruppe, ledet af Mate Boban, var stærkt imod en selvstændig bosnisk stat. Den anden gruppe støttede Bosniens selvstændighed. Mate Boban blev leder af HDZ i juli 1992, hvorefter han udråbte den bosnisk kroatiske stat Herzeg-Bosna. Tidligt i krigen organiserede muslimske ledere lokale initiativer og paramilitære enheder, som ”De Grønne Baretter”. Men det var først i maj 1992, at den bosniske regering i Sarajevo etablerede en egentlig hær ledet af Sefer Halilovic. I løbet af krigen oprettede den bosniske regering særlige specialenheder som de ”sorte svaner” og andre rent muslimske specialenheder, hvor udenlandske muslimske soldater – mujahedinere - spillede en aktiv rolle. De blev, ligesom de serbiske og kroatiske specialenheder, brugt til at skabe terror og frygt blandt civilbefolkningen og var ansvarlige for forbrydelser mod serbiske og kroatiske civile i Bosnien.
Det ses stadig i dag at aktører for det Bosniske folkedrab benægter deres hændelser. Senest har Ratko Mladíc som var leder af JNA, været en tur i menneskerettighedsdomstolen i Haag, hvor han blev anklaget for sine store krigsforbrydelser, og som hovedansvarlig for Srebrenica-massakren.
Folkedrabets aktører:
Skiftende roller
Under et folkedrab vil enhver person være tildelt en rolle. Denne rolle kan skifte undervejs således, at eksempelvis en passiv tilskuer kan blive modstandsperson. Efterfølgende kan modstandspersonen igen skifte rolle, eksempelvis ved anholdelse, og blive et offer.
Ofre Krigen i Bosnien var en kamp imellem flere grupperinger. To af grupperne bestod af henholdsvis bosniske serbere og bosniske kroatere. Fælles for alle grupperne var et inderligt ønske om etnisk rene områder, hvilket resulterede i regulære udrensninger. Således forsøgte bosniske muslimer en udrensning af bosniske serbere og bosniske kroatere. Omvendte forsøgte de to andre grupper også at udrydde de resterende grupperinger. Den gruppering, der anses som værende mest brutal under folkedrabet, er de bosniske serbere der fik støtte af den serbiske hær. Netop de bosniske serbere begik utallige overgreb på de bosniske muslimer som anses for de største ofre i krigen. Et eksempel på serbernes udrensning af muslimer er massakren i Srebenica i juli 1995, hvor serbiske styrker myrdede flere end 7000 bosnisk-muslimske mænd og drenge.
Gerningsmænd Manden som startede selve krigen i Bosnien var den serbiske præsident Slobodan Milosevic der beordrede den jugoslaviske hær JNA til angreb. Milosevic blev senere sigtet for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Milosevic blev dog aldrig dømt grundet sin død i 2006. Radovan Karadzic, en fremtrædende bosnisk-serbisk politiker, er lige nu fængslet og under anklage for sin rolle i folkedrabet. Karadzic er anklaget for krigsforbrydelser og for at have beordret udførslen af massakren i Srebenica. Manden der reelt set førte Srebenica-massakren ud i livet var den bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic. Han blev anholdt den 26. maj 2011.
Tilskuere Adskillige mennesker var vidner til udrensningerne og mange blev som følge deraf drevet på flugt. Undervejs i krigen flygtede to millioner bosniere og til trods for de ellers fredelige tilstande nu til dags ønsker mange ikke at vende hjem. Mange uskyldige levede utvivlsomt i stor frygt under krigen. Under Srebrenica - massakren befandt der også FN soldater, men de kunne ikke gribe ind over den serbiske hær og blev nød til at være tilskuere til massakren.
Beskyttere Det var nærmest umuligt for en enkelt person at sætte sig imod de forskellige styrker og forsøge at beskytte de civile. Til gengæld trådte FN og NATO ind i krigen for at hjælpe folk og sætte en stopper for krigen. FN havde blandt andet et arbejde at gøre med at få nødhjælp frem til de civile. NATO greb ind mere militært og foretog strategiske bombardementer.
Srebrenica-massakren:
På trod af at Sarajevo, Bosniens hovedstad, var besat i 4 år, var det først for alvor tankerne blev vækket, da massakren i den lille by i Srebrenica i det østlige Bosnien blev udført. I Srebrenica boede tusindvis af bosniske muslimer, men pga. angreb fra de bosnisk serbiske styrker og mangel på forsyninger flygtede de fra det østlige Bosnien. Dette viste, at situationen ikke var holdbar blandt andet fordi byen ikke havde politisk bevågenhed. Det var først den 11. juli 1995, hvor der blev dræbt mere end 7.000 bosniske mænd og drenge af bosniske serbiske styrer, at der skete en omdrejning for selve krigen - det var nemlig efter dette at det gik op for omverden hvor alvorlig situationen var. Politikere, militære ledere, journalister osv. begyndte at spekulerede over hvordan sådan en massakre kunne ske og hvem der stod bag den.
335 kister med lig fra serbernes massemord i Srebrenica
Drazen Erdemovic var en af de soldater som var med til at dræbe de civile i Srebrevica. I starten reagerede han som et almindeligt menneske og protesterede imod hans leders ordre, men da han blev truet med livet, overgav han sig og dræbte for ikke at blive dræbt. http://folkedrab.dk/sw59096.asp
Eftertiden:
Krigen ophørte med fredsaftalen, Daytonaftalen som blev underskrevet af præsidenterne for henholdsvis Bosnien, Kroatien og Serbien. Ved denne fredsaftale blev staten Bosnien Hercegovina oprettet, bestående af to de to delstater Republika Srpska og Bosnien og Hercegovina. Parterne blev i fredsaftalen blev enige om en forfatning for Bosnien. Det gik ud på at landet skulle have et fælles præsidentskab af både serbere, muslimer og kroater. Derudover skulle der være en domstol og en centralbank med fælles mønt.
De mange udrensninger havde skabt en kæmpe splittelse mellem de forskellige etniske grupper. Flere millioner mennesker var drevet på flugt og overalt var der enorme ødelæggelser på bygninger og veje. Bosnien lå tilbage i et økonomisk kaos, og behøvede støtte fra nødhjælpsorganisationer. Udover det økonomiske kaos, var Bosniens materielle ødelæggelser enorme.
Kirgsforbrydelser: Radovan Karadzic (tv) og Ratko Mladic førte ifølge krigsforbryderdomstolen an i massakrerne mod muslimer i Bosnien.
For at man kunne komme videre var de nød til at anerkende og acceptere den konfliktfyldte fortid. På længere sigt skulle de forskellige etniske genskabe en vis grad for tillid til hinanden. Derudover skulle de også have tillid til samfundets politikere. Endnu et hjælpende skridt på vejen kunne være et retsopgør. Gennem retsopgøret bliver gerningsmænd stillet til ansvar for deres handlinger, og herved etablerer man en objektiv historie om hvad der skete under krigen. Samtidige kan retsopgøret arbejde for at befolkningen får en følelse af at retfærdigheden er sket. I dag er folkedrabet stadig ikke glemt, og der er stadig splid mellem de forskellige etniske grupper.
Indholdsfortegnelse:
Indledning
Definition af folkedrabet
Folkedrabets 8 stadier
Folkedrabets aktører
Srebrenica-massakren
Eftertiden
Litteraturliste
Indledning:
Efter at have erklæret sig selvstændigt fra Jugoslavien, blev Bosnien angrebet af den jugoslaviske hær JNA den 6 april 1992. Dette var starten på en krig som skulle vare 3 år og tage livet af 100.000 mennesker. Massakrer, voldtægter, tvangsfordrivelser, koncentrationslejre og tortur blev under krigen en del af hverdagen for den bosniske befolkning og netop på grund af disse overgreb, er krigen i dag kendt som ”den værste konflikt på europæisk jord siden 2. Verdenskrig”.Definition af folkedrabet:
Det 20. århundrede er blevet kaldt folkedrabets århundrede. En af grunden til det kan være den teknologiske udvikling, nationalismens opblomstring og massemediernes fremkomst. Et kendt eksempel på dette er nazisternes ekstreme forbrydelser, der indeholder alle de 8 stadier for et folkedrab. Som følge af nazisternes folkedrab vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvis formål var at forhindre fremtidige folkedrab. FN definerede et folkedrab således: ”folkedrab er handlinger der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en nation, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe”. På trods af at konvention opstod, har det vist sig at folkedrab stadig brød frem. Et af de folkedrab der opstod, var i 1990’erne og fandt sted det nu tidligere Jugoslavien. Idet folkeafstemningen i Bosnien gav flertal for løsrivelsen af Jugoslavien (Serbien og Montenegro), begyndte konflikten imellem bosniske serbere, kroater og bosniske muslimer.Folkedrabets stadier:
1) Klassificering – Menneskerne i Bosnien bliver opdelt af nationalitet og religion. De bosniske Serbere, de bosniske Kroatere og de bosniske muslimer som blev kaldt for ”bosniakkerne” Kroaterne og især Serberne tog afstand fra muslimerne, i deres stræben efter et etnisk rent land.
2) Symbolisering - Franjo Tudjman forstærkede yderligere det anspændte forhold imellem kroater og serbere, hvilket blev tydeligt på en række områder. Eksempelvis erstattede Tudjman den kommunistiske stjerne i det kroatiske flag med Kroatiens historiske skak-ternede våbenskjold, der under 2. Verdenskrig havde været ustasjabevægelsens kendetegn. Ligeledes beordrede han, på trods af den store serbiske befolkning i Kroatien, at alle by - og gadeskilte, der hidtil havde været skrevet med det kyrilliske alfabet, skulle fjernes, så alle skilte kun stod med latinske bogstaver.
3) Dehumanisering – Befolkningen blev opdelt i etniske grupper, og mange serbere og muslimer blev smidt i kroatiske Kz-lejre, hvor de på brutalt vis blev udryddet i gaskamre og med knive og køller. Særligt i byen Srebrenica hvor JNA ledet af Ratko Mladíc, hvor der døde 8100 mennesker, hændelsen ses som det værste folkedrab i Europa siden 2. verdenskrig
4) Organisering & Polarisering osv. – JNA som var den serbisk dominerende Jugoslaviske hær afviklede en lynkrig, lidt på samme måde som nazisternes handling under 2. verdenskrig. De bosniske serbere planlagde en bølge af overgreb på civilbefolkningen, som havde til hensigt at skulle chokere ikke-serbere til at flygte eller overgive sig.
Politisk var de bosniske kroater splittede. En gruppe, ledet af Mate Boban, var stærkt imod en selvstændig bosnisk stat. Den anden gruppe støttede Bosniens selvstændighed. Mate Boban blev leder af HDZ i juli 1992, hvorefter han udråbte den bosnisk kroatiske stat Herzeg-Bosna.
Tidligt i krigen organiserede muslimske ledere lokale initiativer og paramilitære enheder, som ”De Grønne Baretter”. Men det var først i maj 1992, at den bosniske regering i Sarajevo etablerede en egentlig hær ledet af Sefer Halilovic. I løbet af krigen oprettede den bosniske regering særlige specialenheder som de ”sorte svaner” og andre rent muslimske specialenheder, hvor udenlandske muslimske soldater – mujahedinere - spillede en aktiv rolle. De blev, ligesom de serbiske og kroatiske specialenheder, brugt til at skabe terror og frygt blandt civilbefolkningen og var ansvarlige for forbrydelser mod serbiske og kroatiske civile i Bosnien.
Det ses stadig i dag at aktører for det Bosniske folkedrab benægter deres hændelser. Senest har Ratko Mladíc som var leder af JNA, været en tur i menneskerettighedsdomstolen i Haag, hvor han blev anklaget for sine store krigsforbrydelser, og som hovedansvarlig for Srebrenica-massakren.
Folkedrabets aktører:
Skiftende roller
Under et folkedrab vil enhver person være tildelt en rolle. Denne rolle kan skifte undervejs således, at eksempelvis en passiv tilskuer kan blive modstandsperson. Efterfølgende kan modstandspersonen igen skifte rolle, eksempelvis ved anholdelse, og blive et offer.Ofre
Krigen i Bosnien var en kamp imellem flere grupperinger. To af grupperne bestod af henholdsvis bosniske serbere og bosniske kroatere. Fælles for alle grupperne var et inderligt ønske om etnisk rene områder, hvilket resulterede i regulære udrensninger. Således forsøgte bosniske muslimer en udrensning af bosniske serbere og bosniske kroatere. Omvendte forsøgte de to andre grupper også at udrydde de resterende grupperinger. Den gruppering, der anses som værende mest brutal under folkedrabet, er de bosniske serbere der fik støtte af den serbiske hær. Netop de bosniske serbere begik utallige overgreb på de bosniske muslimer som anses for de største ofre i krigen. Et eksempel på serbernes udrensning af muslimer er massakren i Srebenica i juli 1995, hvor serbiske styrker myrdede flere end 7000 bosnisk-muslimske mænd og drenge.
Gerningsmænd
Manden som startede selve krigen i Bosnien var den serbiske præsident Slobodan Milosevic der beordrede den jugoslaviske hær JNA til angreb. Milosevic blev senere sigtet for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Milosevic blev dog aldrig dømt grundet sin død i 2006. Radovan Karadzic, en fremtrædende bosnisk-serbisk politiker, er lige nu fængslet og under anklage for sin rolle i folkedrabet. Karadzic er anklaget for krigsforbrydelser og for at have beordret udførslen af massakren i Srebenica. Manden der reelt set førte Srebenica-massakren ud i livet var den bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic. Han blev anholdt den 26. maj 2011.
Tilskuere
Adskillige mennesker var vidner til udrensningerne og mange blev som følge deraf drevet på flugt. Undervejs i krigen flygtede to millioner bosniere og til trods for de ellers fredelige tilstande nu til dags ønsker mange ikke at vende hjem. Mange uskyldige levede utvivlsomt i stor frygt under krigen. Under Srebrenica - massakren befandt der også FN soldater, men de kunne ikke gribe ind over den serbiske hær og blev nød til at være tilskuere til massakren.
Beskyttere
Det var nærmest umuligt for en enkelt person at sætte sig imod de forskellige styrker og forsøge at beskytte de civile. Til gengæld trådte FN og NATO ind i krigen for at hjælpe folk og sætte en stopper for krigen. FN havde blandt andet et arbejde at gøre med at få nødhjælp frem til de civile. NATO greb ind mere militært og foretog strategiske bombardementer.
Srebrenica-massakren:
På trod af at Sarajevo, Bosniens hovedstad, var besat i 4 år, var det først for alvor tankerne blev vækket, da massakren i den lille by i Srebrenica i det østlige Bosnien blev udført. I Srebrenica boede tusindvis af bosniske muslimer, men pga. angreb fra de bosnisk serbiske styrker og mangel på forsyninger flygtede de fra det østlige Bosnien. Dette viste, at situationen ikke var holdbar blandt andet fordi byen ikke havde politisk bevågenhed. Det var først den 11. juli 1995, hvor der blev dræbt mere end 7.000 bosniske mænd og drenge af bosniske serbiske styrer, at der skete en omdrejning for selve krigen - det var nemlig efter dette at det gik op for omverden hvor alvorlig situationen var. Politikere, militære ledere, journalister osv. begyndte at spekulerede over hvordan sådan en massakre kunne ske og hvem der stod bag den.Drazen Erdemovic var en af de soldater som var med til at dræbe de civile i Srebrevica. I starten reagerede han som et almindeligt menneske og protesterede imod hans leders ordre, men da han blev truet med livet, overgav han sig og dræbte for ikke at blive dræbt. http://folkedrab.dk/sw59096.asp
Eftertiden:
Krigen ophørte med fredsaftalen, Daytonaftalen som blev underskrevet af præsidenterne for henholdsvis Bosnien, Kroatien og Serbien. Ved denne fredsaftale blev staten Bosnien Hercegovina oprettet, bestående af to de to delstater Republika Srpska og Bosnien og Hercegovina. Parterne blev i fredsaftalen blev enige om en forfatning for Bosnien. Det gik ud på at landet skulle have et fælles præsidentskab af både serbere, muslimer og kroater. Derudover skulle der være en domstol og en centralbank med fælles mønt.De mange udrensninger havde skabt en kæmpe splittelse mellem de forskellige etniske grupper.
Flere millioner mennesker var drevet på flugt og overalt var der enorme ødelæggelser på bygninger og veje.
Bosnien lå tilbage i et økonomisk kaos, og behøvede støtte fra nødhjælpsorganisationer. Udover det økonomiske kaos, var Bosniens materielle ødelæggelser enorme.
For at man kunne komme videre var de nød til at anerkende og acceptere den konfliktfyldte fortid.
På længere sigt skulle de forskellige etniske genskabe en vis grad for tillid til hinanden. Derudover skulle de også have tillid til samfundets politikere. Endnu et hjælpende skridt på vejen kunne være et retsopgør. Gennem retsopgøret bliver gerningsmænd stillet til ansvar for deres handlinger, og herved etablerer man en objektiv historie om hvad der skete under krigen. Samtidige kan retsopgøret arbejde for at befolkningen får en følelse af at retfærdigheden er sket.
I dag er folkedrabet stadig ikke glemt, og der er stadig splid mellem de forskellige etniske grupper.
Kildeliste:
http://www.folkedrab.dk/sw50052.asp?usepf=true
http://folkedrab.dk/sw52479.asp
http://www.folkedrab.dk/sw50055.asp
http://www.folkedrab.dk/sw50563.asp
http://en.wikipedia.org/wiki/Bosnian_War (faktaboksen)